fredag den 27. november 2009

Der er udsigt til nogle gode kampe - GC208GM

Denne fandt Jesper sammen med Eric natten til fredag, med stor hjælp fra "Palle". Både Eric og Jesper er ældre herrer der ikke længere er så rørrige mere, men med hjælp så gik det. Palle insisterede på at blive på stedet og hjælpe andre der ikke kan nå :-)

# Industrien i Kalundborg

Hver fredag er Jesper i Kalundborg og omegn i 12-14 timer og ind imellem har der været lidt tid til overs. Stykke for stykke er resultatet kommet nærmere og idag i selskab med Eric skulle cachen så findes. Har skrevet flere gange til cacheejer i forbindelse med en anden af hans cacher, men der bliver desværre ikke svaret - måske udløser denne log at cacheejer bliver opmærksom og ville kigge i sin inbox. Tak for cachen.

tirsdag den 17. november 2009

Shrek - GC1XB34

Siden denne kom "på" i midten af august, har Jesper hver Tirsdag passeret den 2 gange, så det er nok efterhånden blevet til 50 besøg tæt på. Dels op af den ene vej og dels ned af den anden, men altid kl ca. 4:00 om natten. Han vægrer sig en del mod at rende rundt på kirkegårde på det tidspunkt, og af en eller anden indbildt grund vil han heller ikke besøge legepladser på det tidspunkt. Men i dag fik Jesper så ca. 5:00 lavet en utilgivelig bommert i nærliggende Nr. Eskildstrup, og da han fandt ud af det 5 timer senere i Dianalund, var der kun at køre tilbage og rette fejlen inden kunden evt. opdagede at han havde jogget i spinaten... det lykkedes! og således opstemt kom han til at tænke på Shrek, og at kl. nu nærmede sig 10 om formiddagen - og så kunne han jo lige får logget den cache. Så sig ikke at der nogen gange kommer noget godt ud af noget skidt!

onsdag den 11. november 2009

Rush Hour - GC1XV8X

Masser af gange har Jesper siddet og ført sig henført til Køgebugt motorvejen eller øvet paralelparkering på computeren, men lige meget har det hjulpet. Her forleden fik han så et lille hint fra cacheejer, med henvisning til en cache han havde fundet og hvor løsningen smager derhenad.. og nåh ja - det er jo såre simpelt alt sammen. I dag skulle Jesper så alligevel ud i det kvarter og have 4 nye vinterdæk på bilen, og så var det nærliggende lige at nuppe den på vejen. Cachen er ikke blevet mindre fugtig siden den sidst blev fundet for næsten præcis 2 måneder siden, og pakgarn havde han ikke lige i bilen, men et strint WD40 gør at den måske stadig er til at åbne næste gang.

fredag den 6. november 2009

Sjællands Kirker - Ørslev Kirke - GC206V6

Denne fandt Jesper på vej hjem fra job nord på.

Sjællands Kirker - Havrebjerg Kirke - GC205JP

Denne fandt Jesper på vej hjem fra job nord på. Ingen tvivl om at cachen ligger under træ ved N 55 26.953 E 011 18.898

søndag den 6. september 2009

Vadehavet (Earthcache) - GC1EZHO

Vi havde et stykke tid snakket på geocaching forum om, at tage en tur til Langli, der ligger i Ho bugt ved Esbjerg. Der ligger en eneste cache derude, og på vej derud ligger der også en earthcache man kan tage. Der er ca. 5 km hver vej, og man skal gå ved lavvande.
Så er vi på vej
Vi havde besluttet at tage derover af allerede fredag med campingvognen og blive i området til søndag, men fredag stormede det simpelthen så meget at vi droppede campingvognen igen. Vi ville så vente med at køre til søndag morgen, for dmi havde lovet at vinden ville løje af i løbet af weekenden. Dette blev også tilfældet. Søndag morgen kl. lidt i 6 om morgenen kørte vi mod vest. Vi mødtes omkring 25 geocachere ved parkeringskoordinatet, og geocacherne Soga havde taget købt rundstykker til dem der havde bestilt, bl.a. os. Efter rundstykker og kaffe begav vi os afsted. Der var stadig lidt vand i havet mellem fastlandet og øen, og der hvor det var dybest gik det os til under knæet. Men ude midt på, hvor earthcachen skulle logges, var der næsten ikke noget vand tilbage. Der skulle graves en sandorm op, hvorefter man skulle tage et billede af én selv, baggrunden og sandormen. Soga gravede men fandt ikke noget. Geomis fandt en der lå i vandet, og den brugte vi så :-)
Her står Jesper og jeg med sandormen.

Og her er Tobias og jeg - Tobias ville ikke selv holde sandormen :-p


Imens vi stod og tog billeder kom Natur Bussen forbi. Det var biologer der blev kørt hele vejen til Langli :-/

Her står vi næsten allesammen.


Tobias er "bølgebryder" :-)
Vi fik logget cachen og taget en masse billeder, hvorefter vi fortsatte til Langli.